/Skolelukninger_340.jpg)
|
|
Demonstration mod skolelukning. I 1974 havde kommunalbestyrelsen endnu en gang planer om at nedlægge skolen og at flytte Hjembæk-eleverne til den store skole i Svinninge, 5 km derfra. Også denne gang gav det anledning til stærke protester i Hjembæk. Billedet er fra en demonstration d. 18. juni. (Foto Steen Rasmussen, Sjællandske Tidende)
|
Skolelukning og superskoler er ikke nye fænomener: Mange folkeskoler blev lukket i 50'erne og 60'erne. Børn på landet skulle have lige så god undervisning som dem i byen.
Af Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet
Lukning af småskoler og oprettelse af skoler til hundredvis af elever er ikke nye fænomener. I 1951 havde Danmark 3652 folkeskoler. I 1961 var antallet reduceret til 2451, og 10 år senere var det faldet til 2108. Men i samme periode blev der bygget masser af nye skoler, og gennemsnitsstørrelsen voksede dramatisk.
Centraliseringen af folkeskolen skal ses i lyset af folkeskoleloven fra 1937. Her fik landsbyskolerne pligt til at undervise lige så meget som skolerne i byerne. Det var derfor ikke længere muligt for en skole på landet at nøjes med undervisning hver anden dag. Det blev også påbudt alle skoler med børn over 12 år at indrette gymnastiksal. Desuden blev sløjd og husgerning obligatoriske fag.
1937-loven betød, at de fleste kommuner - især på landet - blev tvunget til at gennemføre skoleudvidelser. Kommunerne blev også pålagt at lave planer for skoleudviklingen og at indsende dem til Undervisningsministeriet.
2. verdenskrig betød et afbræk i udbygningsplanerne. Men i 1950'erne skete der en kraftig vækst i antallet af skolebørn, og i 1953 manglede der 6000 klasseværelser, 4000 faglokaler og ca. 2000 gymnastiksale! Så kom der gang i byggeriet, og i 1956-60 blev der brugt 725 mill. kr. på skolebyggeri. Mange kommuner fulgte Undervisningsministeriets opfordring til at koncentrere undervisningen på færre, men større skoler, hvor det var muligt at udnytte de dyre faglokaler bedre.
Endnu sidst i 1950'erne var der et svælg mellem land- og bybørnenes skolevilkår. Fx fortsatte kun 1/5 af landbobørnene deres skolegang efter 7. skoleår, mens det gjaldt for ca. 2/3 af københavnerbørnene. Folkeskoleloven fra 1958 søgte at udjævne forskellen ved at stille flere minimumskrav til skolerne (bl.a. til undervisning i fremmedsprog) og at opmuntre flere børn til at tage 8.-10. skoleår.
1958-loven forstærkede processen i retning af store centralskoler med 2 eller flere klasser pr. årgang. Til gengæld blev skoler med under 50 elever efterhånden et særsyn. Nogle steder overlevede små skoler dog i form af forskoler (for elever i 1-3. klasse), men mange af disse blev nedlagt efter få år.
Baggrund
