Af arkivar, seniorforsker, ph.d. Karl Peder Pedersen
Dr. Dampe er kendt i danmarkshistorien som en tidlig forkæmper for folkestyret, der endte med at sidde fængslet i mere end 20 år for at opfordre til oprør og revolution. I løbet af sit fangenskab på Christiansø skrev han et engelsk manuskript til udgivelse i London under pseudonym. Hans håb var at tjene nok på udgivelsen til at kunne bestikke sig til at flygte.
Jacob Jacobsen Dampe (1790-1867) er for længst blevet et kendt navn i danmarkshistorien. I 1820 blev han arresteret og tiltalt for at have opfordret til oprør og revolution og dømt til døden.
Den hårde straf blev dog nedsat til strengt fængsel på livstid på Christiansø, hvor Dampe sad - med enkelte afbrydelser - frem til 1840, hvor han fik lov til at flytte til Bornholm. Rigtigt løsladt blev han først i 1848.
Når Dampe vandrede rundt på Christiansø, kiggede han ofte længselsfuldt efter de forbisejlende skibe, og snart fik han den ide at skrive et værk til udgivelse i London - for på den måde at tjene nogle gode pund, der kunne bruges til at bestikke en engelsk skipper med.
Han skrev et over 100-sider stort engelsk manuskript med den lange titel: Supplements to the newest history by means of the Antecatetephor ("Et supplement til den nyeste historie ved hjælp af Antecatetephoren").
Det indeholder en række opdigtede, komiske historier, som Dampe åbenbart mente, der ville være købere til i London.
Nu skulle Dampe have det færdige manuskript sendt til London, og det var ingen let sag, for hans post blev omhyggeligt kontrolleret.
Ved hjælp af en af soldaterne i vagtmandskabet lykkedes det Dampe at få manuskriptet sendt til fæstningens garnisonskirurg, Johan Curdtz i Rønne.
Dampe kendte den tyskfødte Curdtz fra tidligere konsultationer, og vidste, at han havde en bror i Hamburg. Ved hjælp af denne håbede Dampe at få etableret forbindelse til London.
Det faldt imidlertid ikke Curdtz ind at imødekomme Dampes ønske. Han sendte såvel manuskript som følgebrev til Frederik 6., som lod det gå videre til politidirektør Kierulff i København, der ikke fandt anledning til at foretage sig noget.
Manuskriptet og de to breve blev henlagt i Københavns Politis dr. Dampe-pakke, hvorfra de imidlertid på et eller andet tidspunkt på ukendt vis forsvandt.
"Jeg ventede med længsel på svar angående det skrift, som jeg havde fået afsendt (...) Jeg talte måneder og dage forgæves", skriver Dampe i den selvbiografi han fik udgivet i 1858. Videre fortæller han, at Curdtz ikke havde fulgt hans ønske, men sendt det til Dampes familie i København, hvor det imidlertid - af gode grunde - aldrig dukkede op.
Lægen havde givetvis været nødt til at give en forklaring, hvis han skulle fastholde Dampes fortrolighed. Sagens rette sammenhæng gik således aldrig op for Dampe.
Manuskriptet samt Dampes brev til Curdtz og Curdtz' brev til Frederik 6 blev i begyndelsen af 2010 indleveret til Landsarkivet for Sjælland (der nu er lagt sammen med Rigsarkivet). Alle dokumenterne befinder sig i dag i Statens Arkivers varetægt og er klassificeret som værende af Enestående National Betydning.