Amtsretterne førte grundbøger og de dertil hørende grundakter, der efter 1920 videreførtes af de danske underretter. Grundbogssystemet blev i 1881 indført i Sønderjylland, hvor det nordiske tinglæsningssystem var gyldigt indtil da.
Til forskel fra tinglæsningssystemet byggede grundbogsprincippet på, at overdragelsen af rettigheden over en ejendom skete umiddelbart for rettens Grundbuchamt med begge parters tilstedeværelse.
For hvert ejerlav (som regel landkommune eller godsdistrikt) blev der anlagt en grundbog. Hver ejendom fik et grundbogsblad med oplysninger om artikelnummer, beliggenhed, størrelse, grundskatnettoudbytte, til- og fraskrivninger, ejere og adkomster, desuden oplysninger om servitutter, hæftelser og lignende indskrænkninger i dispositionsretten og om grundskyld, hypoteker og renteskyld.
Selve dokumenterne blev samlet i grundakterne (inkl. de dokumenter, som svarer til det danske begreb "skøde").
Efter tinglysningsloven af 31. marts 1926 faldt grundakterne bort, og grundbøgerne blev videreført som tingbøger. Omskrivningen af grundbøgerne til moderne tingbøger skete gradvist omkring 1955.
Grundbøger og grundakter befinder sig på Landsarkivet for Sønderjylland. Af praktiske grunde er de udskilt fra amtsretternes arkiver og danner en særgruppe.
Grundbøgernes og grundakternes administrative inddeling følger amtsretternes distriktsinddeling. Inden for distrikterne er ejerlavene (hyppigst svarende til kommunerne i preussisk tid) ordnet alfabetisk.
Arkivet indeholder alle grundbøger og grundakter fra Nordslesvig siden 1881. Der findes alfabetiske navneregistre til de enkelte ejerlav, der oplyser ejerens "bind og blad" i grundbogen.
Fra 1926 fungerede grundbøgerne som tingbøger. Tingbøger efter 1955 må søges på tinglysningskontorerne.
/opgaveforslag_for_studerende.jpg)
Er du studerende inden for historie eller etnologi? Find spændende problemformuleringer og forslag til arkivalier.
/MogD_lille.jpg)