I virksomhedsarkiver, der især findes i Erhvervsarkivet, indgår ofte et omfattende regnskabsmateriale. Det er et fortrinligt materiale til udredning af sociale, økonomiske og kulturelle forhold gennem tiderne, og det kan også med stor fordel anvendes af slægtsforskere.
Regnskabsmaterialet er hidtil blevet anvendt af forskere, der undersøger en enkelt virksomheds eller en branches historie, men det kan med stor fordel udnyttes langt mere - og mere effektivt - af mange andre.
Sætter man sig lidt ind i regnskabssystemet i det enkelte virksomhedsarkiv, åbner der sig hurtig en verden spækket med detaljerede informationer og dermed solide indsigter i det studerede emne. Det gælder ikke blot den enkelte bedrifts økonomiske omfang og dispositioner, men hele dens karakter og berøringsflade i relation til investorer, leverandører og kunder.
Dermed kan regnskabsmaterialet tilføje mange nye perspektiver i den erhvervshistoriske forskning. Der er bevaret historisk materiale fra alle erhvervssektorer og brancher, som tidsmæssigt hovedsageligt er koncentreret i perioden fra 1850'erne til 1980'erne. Der er naturligvis meget stor forskel på regnskabsmaterialets omfang og karakter inden for de enkelte arkiver; fra en enkelt lille kassebog til ganske omfattende mængder af forskellige hoved- og bibøger, der tilsammen udgør komplekse regnskabssystemer.
Slægtsforskere kan også med fordel inddrage de historiske regnskaber. I bank- og sparekassearkiver, i industrivirksomhedernes lønningsbøger og i købmandsforretningers regnskabsbøger kan der udledes mange oplysninger om forfædres økonomiske stilling, løn- og arbejdsforhold samt forbrug i dagligdagen og ved højtider.
I ind- og udlånsbøger i bank- og sparekassearkiverne kan man f.eks. følge kontohavernes økonomiske situation og dispositioner. I handelsfirmaer kan man i regnskabsbøger som f.eks. hovedbøger, journaler og memorialer finde oplysninger om salg af varer til navngivne personer.
Der er således gode muligheder for at komme tæt på forfædrenes økonomiske forhold og forbrug.
Ved første øjekast kan det godt virke lidt uoverskueligt at begynde at anvende regnskabsmaterialet i sin forskning, men det er ikke nødvendigvis sværere end med andre arkivalietyper.
I første omgang handler det om at finde ud af, om der er bevaret regnskabsmateriale fra en given virksomhed eller fra det geografiske område, hvor forfædrene virkede. Virksomhedernes navne kan søges i arkivdatabasen Daisy. Er det tilfældet, gælder det om at kigge nærmere på de typer af regnskabsbøger, der er bevaret. Ofte er anvendt det dobbelte bogholderis principper, og det vil betyder, at der typisk vil være oplysninger i forskellige typer af bøger. Typisk er der gode registre i regnskabsbøgerne, så det er let at konstatere, om f.eks. en forfædrene var kunde hos et firma, i en sparekasse eller tilsvarende.
Erhvervsarkivet har udgivet en bog, der fortæller om de enkelte typer af bøger og i en række cases give konkrete eksempler på udnyttelsen.
/1030_3393.jpg)