I Sønderjylland blev jernbanesager indtil 1920 til dels varetaget af andre myndigheder end i det øvrige Danmark.
Indtil 1867 skal du finde oplysninger om forhandlinger om jernbaner i Sønderjylland i arkiverne fra:
I 1867 indførtes preussisk forvaltning i Sønderjylland, hvor amterne blev afløst af de preussiske landkredse, som også omfattede købstæderne. Oplysninger om forhandlinger om jernbaneanlæg i Nordslesvig 1867-1920 finder du derfor i arkiverne fra:
Driften af de sønderjyske jernbaner 1864-1920 kan du finde oplysninger om i forskellige myndigheders arkiver, men det er svingende hvor meget og hvilke oplysninger, de indeholder:
De preussiske statsbaner afleverede efter genforeningen i 1920 en række sager til DSB om anlæg og udvidelse stationer og banestrækninger i Nordslesvig samt grunderhvervelser.
Kredsene i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev anlagde fra 1898 en række lokalbaner efter den preussiske småbanelov af 1892. Arkiverne fra disse kredsbaner i Aabenraa og Sønderborg er i stort omfang bevaret. Her kan du også finde oplysninger om forhandlinger om jernbaneanlæg i kredsen generelt.
Landrådsarkiverne, kredsudvalgsarkiverne og kredsdagsarkiver kan supplere kredsbanearkiverne.
Herredsfogederne og deres afløser fra 1889 som politimyndighed amtsforstanderne førte tilsyn med stats- og kredsbanerne. Derfor kan du også finde enkelte oplysninger om anlæg og drift af stats- og kredsbaner i herredsfoged- og amtsforstanderarkiverne.
Ved genforeningen i 1920 overtog DSB de preussiske statsbaner i Nordslesvig, mens kredsbanerne blev overtaget af de nye amter samt købstads- og flækkekommunerne.
Disse amtsbaner var ikke aktieselskaber, men de var underlagt de samme tilsynsmyndigheder som andre danske privatbaner.