|
Du kan få et overblik over de danske jernbaners historie i værkerne:
- På sporet 1847-1997 (3. bind) fra 1997
- Privatbanerne gennem 150 år fra 1997
Forkortelser du bør kende:
SJS : Det Sjællandske Jernbaneselskab
DJDS : Det Danske Jernbanedriftsselskab
JFJ : De jydsk-fyenske Jernbaner
DSB: De Danske Statsbaner.
|
Jernbanedrift
Driften af en færdiganlagt jernbane kan du følge via arkiverne fra det enkelte baneselskab:
-
Sjællandske Jernbaneselskab
-
Det Danske Jernbanedriftsselskab
-
De jydsk-fyenske Jernbaner
-
Privatbanerne
-
DSB
Du kan også finde oplysninger om driften i arkiverne fra de tilsynsførende myndigheder:
-
Jernbanekommissariaterne, der oprindeligt varetog tilsynet med privatbanedriften
-
Ministeriet for Offentlige Arbejder, der i 1909 ansatte en ingeniør til at føre tilsyn med privatbanerne
-
Tilsynet med Privatbanerne, der blev oprettet i 1919 under Ministeriet for Offentlige Arbejder og nedlagt i 1996
-
Ministeriet for Offentlige Arbejder, der førte tilsyn med koncessionerne og skulle godkende takster, køreplaner, budgetter og regnskaber med mere
-
Finansministeriet, der blev inddraget ved godkendelse af privatbanernes regnskaber og budgetter
Konkurrerende biltrafik og kommissionsundersøgelser
I 1920'erne og 1930'erne begyndte driften af de fleste privatbaner og mange statsbaner at give underskud som følge af konkurrerende biltrafik.
Ministeriet for Offentlige Arbejder nedsatte derfor en række kommissioner og udvalg, som undersøgte banernes forhold. Da kommissionerne og udvalgene indhentede oplysninger om de enkelte baners trafik, kan du finde oplysninger om driften af en jernbane i kommissionernes og udvalgenes arkiver og betænkninger. Det gælder især:
-
Moderniseringsudvalget af 1931, som behandlede ansøgninger om moderniseringstilskud
-
Trafikkommissionen af 1936, som også undersøgte en række statsbaner
-
Privatbaneudvalgene, som blev nedsat i perioden 1942-1984 i forbindelse med driftstilskud fra staten
-
Privatbanekommissionen af 1956
-
Baneplanudvalget af 1963, som var nedsat af Landsplanudvalget under Boligministeriet
-
Sidebaneudvalget under DSB 1968-1969
Kommissionernes og udvalgenes arkiver finder du i Ministeriet for Offentlige Arbejders journalsager eller som selvstændige arkiver.
De betænkninger, som kommissionerne og udvalgene lavede, kan du låne på biblioteket.