1. Orientering fra Landsarkivet for Fyn
2. Præsentation af foredrag foråret 2009 på landsarkivet
3. Nyt fra brugerrådsmedlemmerne
4. Eventuelt
Tilstede: Gudrun Hauge, Frede Skov-Jørgensen, Jytte Skaaning, Michael Bregnsbo, Johnny Wøllekær, Peter Fransen (landsarkivet) og Mette Seidelin (landsarkivet)
Fraværende: Harriet Hansen
Referent: Mette Seidelin
Peter Fransen bød velkommen og indledte med en orientering om Statens Arkivers hjemmeside, hvor der i øjeblikket er ved at blive udarbejdet en tysk site. Den tyske site skal gøre det muligt for tyske borgere at orientere sig i Statens Arkivers samlinger og generelle ydelser.
På personalesiden er der sket en ændring, eftersom Jesper Thomassen har fratrådt sin stilling som seniorforsker og arkivar til fordel for et nyt job på Syddansk Universitet. Landsarkivet har derfor ansat Mads Peter Christensen som arkivar med hovedvægt på varetagelse af Daisy-opgaverne på landsarkivet. Peter Fransen kunne i denne forbindelse fortælle, at Landsarkivet for Fyn er nået langt i indtastning af arkivalier i Daisy, Vi forventer at være færdige med projektet inden 2012.
På Landsarkivet for Sjælland og Rigsarkivet er indtastningen i Daisy afsluttet. Det har betydet, at bestillingssedlerne her vil blive fjernet i løbet af 2009 således, at materialet skal bestilles elektronisk.
Antallet af besøgende på læsesalen er faldet gennem årene for alle enheder under Statens Arkiver, herunder også Landsarkivet for Fyn. I år har ca. 7200 personer benyttet læsesalen. Baggrunden er, at der bliver lagt flere og flere arkivalier ud på internettet. Jytte Skaaning spurgte i den anledning, om der fortsat vil være mandagsåbent på arkivet. Peter Fransen kunne fortælle, at der ikke er forlydender om, at åbningstiderne vil blive ændret, men at bevillingen ang. mandagsåbent skal genforhandles til foråret.
På læsesalen er der opstillet en pc til benyttelse af elektroniske arkivalier, det såkaldte SOFIA-program. Der vil blive udarbejdet en liste over, hvilke elektroniske arkivalier, der kan stilles til rådighed for brugerne. Såfremt materialet indeholder personfølsomme oplysninger, skal der søges om adgang til at benytte det.
Gudrun Hauge gjorde opmærksom på, at biblioteket på læsesalen trænger til en kærlig hånd, da mange bind er slidte. Peter Fransen medgav, at der er plads til forbedringer, men at der ikke er afsat ressourcer hertil. Derudover er biblioteket først og fremmest et håndbogsbibliotek, og derudover må der henvises til Centralbiblioteket.
Mht. indskanning af arkivalier til internettet kunne Peter Fransen fortælle, at der er visioner om at indskanning af søgemidler/journaler, så borgerne hjemmefra kan finde det journalnummer, der gør det muligt at bestille selve sagen. Der er dog tale et - også i økonomiske henseende - omfattende projekt, som kræver tilførsel af ekstra midler.
Mette Seidelin præsenterede programmet for foredrag på landsarkivet forår 2009, der ser ud som følger:
Vi er i gang med at udarbejde en ny folder, der vil ligge på skranken på læsesalen. Jytte Skaaning foreslog, at vi på et tidspunkt holder foredrag om benyttelse af arkivalier fra amterne, provst og biskop. Samtidig tilbød Jytte at holde foredrag om, hvad du som slægtsforsker kan gøre, hvis kirkebogen er væk. Mette Seidelin takkede for de gode forslag, der vil blive noteret på vores liste over mulige kommende foredrag.
Johnny Wøllekær (Odense Stadsarkiv) indledte med en redegørelse fra SLA siden sidste møde. Arkibas 4 er snart udbredt til alle lokalarkiver. For Odenses vedkommende vil alle små arkiver benytte Arkibas fra nytår.
Stadsarkivet har lavet en ny hjemmeside, og her kan du orientere dig om alt litteratur vedr. Fyn. På stadsarkivets hjemmeside er der nu lagt 5000 billeder ud sammen med Fyens Stiftstidende.
Ole Nederland fortsætter sine transskriptioner, som efterhånden lægges ud på stadsarkivets hjemmeside.
Folketællingen 1921 er færdig og vil snart blive lagt på nettet, og derudover indtastes skifteprotokoller m.m.
Jytte Skaaning orienterede om nyt fra SSF. Den 25. april 2009 afholdes årsmøde i samarbejde med Stadsarkivet. SSF afholder møde hver måned, hvor de også holder foredrag. En stor del af SSF´s medlemmer taster aktivt ind i Odensedatabasen.
SSF´s forårsudflugt går til Krengerup gods.
I år gik Slægtsforskerprisen, der uddeles af SSF, til Statens Arkivers database Daisy med den begrundelse, at Daisy har forbedret mulighederne for slægtsforskere i deres søgning efter arkivalier.
I forbindelse med Arkivalieronline kunne Jytte Skaaning fortælle, at der nu er lagt kirkebøger ud på nettet frem til 1950.
Landsarkivets Kulturnatsarrangement fik ros med på vejen og Landsarkivet kvitterede med at takke slægtshistoriske forening for deres bidrag til det vellykkede arrangement. I alt besøgte 226 personer Landsarkivet på Kulturnatten
Michael Bregnsbo kunne på SDUs vegne udtrykke tilfredshed med de introduktionsforløb som Landsarkivet havde afhold for historiestuderende i forbindelse med deres undervisning i Analysestrategier.
I forbindelse med Ulrik Langens undervisning på SDU - om bl.a. voldens historie - kan der forventes, at flere studerende ønsker at benytte materiale fra Landsarkivet. Peter Fransen gjorde i den forbindelse opmærksom på den mulighed de studerende - og alle andre - har for at gøre brug af arkivernes tilbud om forøget vejledning.
Gudrun Hauge udtalte, at det faldende besøgstal have haft den positive effekt, at der nu var mere ro på læsesalen, atmosfæren er mindre hektisk og dermed et tilfredsheden større.
Frede Skov Jørgensen udtrykte utilfredshed med, at publikumsfrokoststuen havde været inddraget til et kursusforløb for arkivets medarbejdere. Peter Fransen oplyste, at Landsarkivet i sjældne tilfælde gør brug af publikumsfrokoststuen, når arkivets øvrige mødefaciliteter ikke er tilstrækkelige. I hele 2008 har det været tilfældet på to åbningsdage, og forud for inddragelsen af publikums frokoststue har det været annonceret ved opslag.
Det blev generelt efterlyst en vekselautomat, nu når der ikke længere er mulighed for at vekslepenge hos personalet ved vejledningsskranken. Landsarkivet undersøger muligheden for at få opsat en vekselautomat.
Næste møde finder sted den 25. maj. Landsarkivet udsender forinden en dagsorden