Du er her: Statens Arkivers forside - Mest brugte arkivalier - Sådan bruger du... - Lægdsruller

Læs højt		Tip en ven
Print		Aktiver ordbog

Lægdsruller og søruller - en vejledning

Lægdsruller og søruller er fortegnelser over værnepligtige mænd i et antal udskrivningsområder, kaldet lægder, som fra 1701 kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. Via rullerne kan du følge en værnepligtigs flytninger i værnepligtsperioden og se, hvor han aftjente værnepligten.

Oplysninger i lægdsruller og søruller

I lægdsrullerne findes oplysninger om:

Fødselstidspunkt
Faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab)
Fødested og opholdsted(er)
Højde
Eventuelle legemlige skavanker
Hvor værnepligten blev aftjent
Eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund
Dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen
Militære straffe

Alder for optagelse i og sletning af lægdsruller

Gennem tiden har aldersgrænsen for hvornår man blev henholdsvis optaget i og slette af lægdsrullen skiftet.

År	Optagelse	Sletning
1788-1808	0 år	36 år
1808-1849	0 år	45 år
1849-1869	14/15 år (Efter konfirmationen)	38 år
1869-1912	17/18 år (Det år, den værnepligtige fyldte 18 år)	38 år
1912-	18 år	36 år

Hvem var værnepligtig?

Indtil 1849:
kun sønner af landbostanden. Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand, var dog fritaget indtil 1829.
Fra 1829:
sønner af møllere, kromænd og landhåndværkere blev nu også regnet til landbostanden.
I 1849 og 1850:
den almindelige værnepligt blev indført i kongeriget og i hertugdømmerne, hvorefter alle mænd uanset stand var værnepligtige.
Indtil 1869/1912:
lærere og ordinerede gejstlige forblev fritaget for værnepligt.

Lægdsrullernes og sørullernes bestanddele

Hovedrullen var en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et givet år.

1795-1849:
hovedrullerne blev ført hvert 3. år
1849-1861:
hovedrullerne blev ført hvert 6. år
fra 1861:
hovedrullerne blev kun ført hvert 10. år
fra 1872:
der blev kun ført tilgangsruller

Tilgangsrullen var en fortegnelse over værnepligtige, der blev optaget i et givet år, enten fordi de nåede optagelsesalderen eller flyttede fra et lægd til et andet lægd. I perioden 1795-1861 førtes tilgangsrullerne i de år, hvor hovedrullen ikke blev ført, og i perioden 1861-1956 hvert år.

Omskreven rulle var en omskrivning af tilgangsrullen, som fra 1871 blev udarbejdet 11 år efter tilgangsrullens tilblivelse. Den omskrevne rulle omfattede værnepligtige, som havde boet i lægdet i samtlige 11 år, og som stadig var værnepligtige, samt tilflyttere til lægdet i 11-årsperioden.

Sørullen (fra 1802) var en fortegnelse over de værnepligtige udskrevet til flåden. De værnepligtige kom fra landsogne og købstæder, der lå ud til havet (sølimitter) samt København, og deres erhverv var knyttet til søen. Indtil 1860 blev de værnepligtige enten indført i lægdsrullen eller sørullen. Fra 1861 blev alle værnepligtige først optaget i lægdsrullen og dernæst eventuelt i sørullen.

Sessionskort var kort for den enkelte værnepligtige, som afløste lægdsruller og søruller.

Lægdsruller og søruller gennem tiden

Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige:

1701-1788:
Amtmanden, amtsforvalteren og godsejeren var ansvarlige for at udfærdige lister og ruller over den pågældende egns værnepligtige mandskab.
1788-1869:
Den lokale lægdsmand, oftest sognefogeden, fra 1841 sogneforstanderen, udfærdigede rullerne over de værnepligtige i lægdet. Lægdsforstanderen sammenskrev rullerne for et helt udskrivningsdistrikt (oftest et herred), hvilket var retsbetjentens, og frem til 1849 også den private godsejers, myndighedsområde. På sessionen udtog krigskommissæren, amtmanden og herredsfogeden eller godsejeren, de egnede værnepligtige fra rullerne. Danske Kancelli sammenskrev rullerne på landsplan og var den kontrollerende myndighed. Opgaven blev fra 1848 overtaget af Justitsministeriet.
1869-1970:
Landet var inddelt i 6 udskrivningskredse, som bestod af et antal lægder. I 1920 kom Sønderjylland til som den 7. udskrivningskreds. Udskrivningskredsene udskrev værnepligtige sammen med de lokale lægdsforstandere, som hørte under politimestrene.
1970-:
Udskrivning sker på grundlag af Det Centrale Personregister (CPR-registret) og den nye kommuneinddeling i stedet for lægder. Udskrivningen forvaltes af myndigheder under Indenrigsministeriet: 1981-1993 af Værnepligtsstyrelsen, og fra 1993 sammen med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Udskrivningen på lokalt niveau overgik i 1992 til visse statsamter (nu: statsforvaltninger).

Læs også folderen om lægdsruller (2005) dele af folderen er forældet

Folderen er udarbejdet før sammenlægningen af Landsarkivet for Sjælland og Rigsarkivet. Henvisningerne til hvor lægdsrullerne er opstillet er ikke korrekte. Men folderen handler først og fremmest om hvordan man bruger lægdsrullerne, og disse oplysninger gælder stadig.

Vi arbejder på at opdatere folderen.

Læs også: stambøger og stamkort - en vejledning

Sønderjylland 1867-1920

I 1867 indførtes den preussiske værnepligt i Sønderjylland. Alle mænd fra og med årgang 1842 blev optaget i lægdsrullerne, som bestod af forskellige lister:

Alfabetiske lister
Alle mænd blev i det år, hvor de fyldte 20 år, indskrevet i de alfabetiske lister under det sogn, som de boede i. De alfabetiske lister blev anlagt årgangsvis for hver kreds, som svarede til et dansk amt med sognene i alfabetisk rækkefølge. Listerne indeholder oplysninger om den værnepligtiges:

Alder
Fødested
Religion og erhverv
Flytninger
Forældrenes navne og bopæl
Hvor værnepligten blev aftjent

Flyttede en værnepligtig, blev han kun overført til en ny liste, hvis han flyttede udenfor den kreds, i hvis lister han stod i.

Restantenlister
Indeholder oplysninger om værnepligtige, som var udeblevet fra session uden gyldig grund med henvisninger til Recherer-sager og Nachweisungs-listerne.

Recherer-sager
Eftersøgninger efter udeblevne værnepligtige.

Nachweisungs-lister
Lister over værnepligtige, som var udvandret uden tilladelse. Indeholder oplysninger om opholdssted, afrejsetidspunkt, hvordan vedkommende er rejst og hjemsendte breve.

Stamruller
Kommunerne førte stamrullerne, som dannede forlæg for de alfabetiske lister, hvis oplysninger stamrullerne kan supplere.