En adoption er et juridisk fastlagt forhold mellem et adoptivbarn og adoptivforældre. Adoption gives ved kongelig bevilling, men gennem tiden har forskellige myndigheder udstedt de kongelige bevillinger. Adoptionssager kan findes både på Rigsarkivet og på landsarkiverne.
Nederst på siden kan du se oplysninger om, hvordan du finder adoptionssagerne på det enkelte arkiv.
Adoptionssager indeholder oplysninger om adoptivbarnet, adoptivforældrene, den biologiske mor og evt. den biologiske far.
2007-:
Statsforvaltningerne behandler adoptionssager. De har ikke afleveret materiale til Statens Arkiver endnu.
Arkivalier fra amter og statsameter øst for Storbælt findes på Rigsarkivet, mens amterne og statsamtervest for Storebælt har afleveret arkivalierne til landsarkiverne.
Under fanebladet "Landsarkivet for Sønderjylland" nederst på siden kan du læse mere om adoptionssager fra det sønderjyske område.
I København spiller myndigheden Københavns Overpræsidium samme rolle som amterne i resten af landet. Arkivalierne fra Københavns Overpræsidium findes på Rigsarkivet.
På faneblade "Rigsarkivet" nederst på siden kan du finde flere oplysninger om adoptionssager i København.
På Arkivalieronline kan du se digitaliserede OJ-journaler og registre for perioden 1858-1936.
Adoptionssager skal findes der hvor adoptivforældrene bor, og ikke hvor barnet er født. For at du kan finde en adoptionssag er det nødvendigt at kende:
Adoptionssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Sagerne findes typisk i amtsarkiverne, statsamternes arkiver samt i Justitsministeriets arkiv.
Det er en god ide at starte med kirkebogen. For i den kirkebog, hvor adoptivbarnets fødsel er noteret, findes der en notits om adoptionsbevillingen. Der findes som regel en henvisning til den myndighed, der har behandlet sagen samt eventuelt et journalnummer eller dato for, hvornår den kongelige bevilling er udstedt.
Familiestyrelsen (tidligere Civilretsdirektoratet/Familiedirektoratet) har et kartotek over adoptioner. Kartoteket starter i 1887, og det er ordnet kronologisk efter adoptivbørnenes fødselsdato. Kartotekskortene indeholder også oplysninger om adoptivforældrenes navne og datoen på den kongelige bevilling samt sagens journalnummer.
Er du part i den sag, du eftersøger, og har du ikke mulighed for at komme på en af Statens Arkivers læsesale og lave undersøgelsen selv? Så kan du bestille en arkivundersøgelse, der udføres mod betaling. Læs mere om muligheden for bestilling af arkivundersøgelser.
