Program til konvertering af styrekoder til blanktegn

Programmet anvendes til at fjerne uønskede styrekoder i rene teksttabeller.

Styrekoder (også kaldt kontroltegn) er et sæt af ikke synlige karakterer, som benyttes til formatering/styring af tekst i forbindelse med udskrivning og visning på skærm. Da styrekoder kan volde problemer i forbindelse med senere brug af tabellerne er det nødvendigt at udskifte dem med blanktegn.

Brugervejledningen til programmet findes under hjælp i selve programmet. Programmet kan anvendes til Windows operativsystemerne 9x, NT, 2000 og XP. Der er dog kun foretaget fuldtest af programmet på Windows XP.

Betingelser for brug af programmet

Programmet er udarbejdet af Statens Arkiver, og Statens Arkiver har copyright på det. Statens Arkiver er ikke forpligtet til at yde support på programmet. Hvis du opdager egentlige fejl ved programmet, bedes du sende en fejlmeddelelse til: mailbox@ra.sa.dk.

Download af programmet

Programmet ligger i en selvudpakkende fil:

  1. Klik på Download.

  2. Vælg Gem programmet på disken og dobbeltklik på filen efter at den er blevet gemt
    eller vælg Kør programmet fra dets nuværende placering.

  3. Klik på knappen Extract, herefter vil installationen af programmet gå i gang.
DOWLOAD Styrekoder til blanktegn i teksttabeller, version 1.1