Leder du efter din egen faderskabssag, eller ønsker du at finde faderskabspapirer på en slægtning? På Rigsarkivet og landsarkiverne under Statens Arkiver finder du faderskabssager frem til 1988. Du kan selv finde sagen, eller du kan bestille en undersøgelse.
Faderskabssager benyttes typisk af personer, der ønsker at vide, hvem deres biologiske far var.
Faderskabssager indeholder oplysninger om private forhold. Fristen for, hvornår arkivalierne bliver umiddelbart tilgængelige, bestemmes af Arkivloven. Du kan søge om dispensation for fristerne.
Der findes to typer af faderskabssager, og det afgørende er, om barnefaderen erkendte faderskabet, eller om barnefaderen blev dømt til faderskabet.
Det såkaldte journalnummer er afgørende for, at sagen kan identificeres. Hvis du ikke har journalnummeret, skal du bestille et søgemiddel til adoptionssagerne og selv finde nummeret.
Læs mere om, hvordan du selv kan lave undersøgelsen
Hvis du ikke selv har mulighed for at komme på arkivet, kan Statens Arkiver tilbyde at lave undersøgelsen for dig mod betaling.
For at finde en faderskabssag skal du kende: