Størstedelen af Statens Arkivers materiale findes i nær- eller fjernmagasin. Kun en lille del er opstillet i selvbetjeningsmagasin.
Ønsker du at benytte arkivalier, der ikke er opstillet i selvbetjeningsmagasin, skal du bestille dem frem fra magasinet til brug på læsesalen.
Arkivalier kan bestilles på arkivernes læsesale eller du kan bestille dem hjemmefra, forud for dit besøg på arkivet.
Arkivalier kan bestilles i arkivdatabasen Daisy eller ved at udfylde en bestillingsseddel på arkivets læsesal. I nogle tilfælde skal du bruge Daisy til bestilling af arkivalier.
Arkivalier fra Rigsarkivet skal altid bestilles via Daisy.
Arkivalier som er under aflevering kan ikke bestilles før arbejdet med at modtage og registrere arkivalierne er helt færdig.
På arkivernes læsesale kan du bestille arkivalier i Daisy ved at benytte:
Arkivalier der ikke skal bestilles via Daisy, kan bestilles på en bestillingsseddel. På bestillingssedlen skal du skrive navn, dato, pladsnummer og hvilke arkivalier, du ønsker at bestille.
Du kan også bestille arkivalier på forhånd, så de ligger klar til dig, næste gang du kommer på læsesalen. Det er især en god ide, hvis de pågældende arkivalier befinder sig i fjernmagasin.
Dansk Data Arkiv opbevarer forskningsdata fra samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Disse data kan udleveres til statistik og videnskabelige undersøgelser.
Når du har lavet en elektronisk bestilling eller afleveret en udfyldt bestillingsseddel, ekspederes materialet af læsesalspersonalet.
Hvis det arkivalie du vil bestille er registreret i Daisy, er det let at se om arkivaliet er opstillet i fjernmagasin og få oplyst den forventede ekspeditionstid.