Som forsker i Statens Arkivers samlinger er dit vigtigste værktøj Daisy, - arkivdatabasen, hvor du finder registraturoplysninger og bestiller direkte. Men også andre veje til viden og inspiration kan være nyttige at kende, hvis læsesalen skal være din arbejdsplads for en periode.
Forskningsmulighederne er vide i Statens Arkiver. Alle faggrupper er repræsenteret. Fra historie og etnologi over samfundsfag og til sundhedsforskning, og med metoder der spænder fra den sproglige analyse til statistiske undersøgelse.
Statens Arkiver samlinger er registreret i Daisy. Her kan du søge oplysninger om arkivalierne og bestille dem direkte. For at få overblik over søgeprocessen skal du kende centrale begreber som arkivskaber og arkivserie.
I søgningen efter det rigtige materiale er det også nyttigt at vide noget om journalisering og myndighedernes egen arkivorden, der som oftest er opretholdt hos Statens Arkiver.
Det er langt fra kun traditionelle papirarkivalier, der kan forskes i. På Dansk Data Arkiv indsamles fx forskningsdatamateriale fra Sundhedsforskningen og spørgeskemaundersøgelser fra samfundsvidenskabelige undersøgelser.
Igennem de sidste 30 år har myndighederne i stadig stigende grad afleveret deres arkivalier i elektronisk form. Dette materiale er stort set ubrugt af forskningen på nuværende tidspunkt, for det har hidtil krævet store IT-tekniske færdigheder, for at kunne bruges.
Dette vil imidlertid blive ændret i løbet af 2008, hvor programmer til tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier vil blive stillet til rådighed for brugerne på læsesalene.
Søger du nye vinkler på dit eller beslægtede forskningsområder, kan du få ny viden og inspiration.
Statens Arkivers forskere har beskrevet bestemte temaer og fundet relevante og spændende arkivskabere.
Praktisk gennemgang af bestemte og hyppigt benyttede arkivalier finder du under
På læsesalen kan du få hjælp og vejledning, finde opslagsværker og selv hente arkivalier i selvbetjeningsmagasinerne.
Læs mere om læsesalene:
Skal du i gang med et forskningsprojekt, speciale - eller opgaveskrivning? Statens Arkivers arkivarer tilbyder vejledning i særlige emner eller arkivskabere. Der er tale om hjælp til den arkivfaglige del af arbejdet og ikke egentlig projektvejledning. Henvend dig til det enkelte arkiv og aftal nærmere.
Statens Arkiver er en forskningsinstitution med omtrent 30 forskere. Se hvad der forskes i, læs om forsknings- og udviklingsprojekter og se forskernes egne sider.
Helt nye sager og sager med oplysninger om rent private forhold er først "umiddelbart tilgængelige" efter nærmere bestemte frister. Du kan søge om dispensation fra tilgængelighedsfristerne, der findes i Arkivloven.